søndag den 9. januar 2011

Søndag d. 9. januar - Afslapning & Marked i Chiang Mai


I dag har den stået på afslapning og pakning inden turen gik til aftenmarked i Chiang Mai. En del af den gamle by var spærret af for trafik - men i stedet tæt pakket med boder der solgte alt fra stegte cikader til tasker og paraplyer. Vi fik da købt lidt, men begrænsede os da vi ikke har så meget plads til overs. Det blev en hyggelig tur uden stress fra osende biler.
Turen hjem blev med en pick-up taxi sammen med 4 andre fra hotellet så vi kom hjem for 200 Bath (40 kroner).
Det har været nogle spændende dage i Chiang Mai, hvor man sagtens kunne bruge mere tid uden børn.
I morgen går turen sydpå. Vi flyver kl. 13 fra Chiang Mai og lander i Phuket kl 15.05 hvor vi bliver hentet af en fra hotellet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar