lørdag den 22. januar 2011

Lørdag d. 22. januar - Massage & leg på stranden


Dagen i dag stod igen på afslapning og leg. Susanne startede dagen med en omgang aloe vera massage -den bedets massage hidtil. Imens sov Jonathan - og Elias og Anders legede i sandet og spillede bold. Helt udmattet fik Elias ananas og drak iste.
Efter et par film på værelset tog vi ind til byen. Det er nemt med en tuk tuk. De kører pænt og roligt - så selv uden hjelm, seler eller autostol føler man sig rimelig tryg.Målet for turen var lidt bleer til Jonathan og is til os alle. Vi gik til vores stamisbod og brugte hele 9 kroner på 3 is.
Vi sluttede dagen af med at besøge byfesten. Elias fik prøvet bådene og det lille tog.
Vi er nu ved at være ved vejs ende. Det har været nogle dejlige uger i Thailand med en god kombination af lidt kultur og ren afslapning. Børnene har taget det flot. Jonathan har spist meget i varmen og er blevet en stor dreng. Elias har også klaret det flot - men glæder sig til at komme hjem til legetøjet. I morgen er det store rejsedag. Vi bliver hentet kl. 12.30 og bliver kørt til en speedbåd som sejler os et stykke op mod Krabi hvorfra vi skal med en minibus de sidste 45 minutter til lufthavnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar