mandag den 10. januar 2011

Mandag d. 10. januar - Rejsedag

Så blev det farvel til Chiang Mai og Secret Garden. Et super dejligt sted som varmt kan anbefales. De to ejere - Pai og Peter - har været utrolig søde og hjælpsomme. Susanne og Elias fik en lille gave af dem da vi tog af sted.
Vi kom fint i lufthavnen, men stod så i kø i ca 45 minutter - så da vi havde checket ind var ventetiden til afgang så ikke så lang. Flyveturen gik godt og vi landede rettidigt i Phuket.
Her stod en chauffør og ventede uden for lufthavnen som kørte os til hotellet i Phuket Town. Det er et meget lille hotel - 5 værelser - som ligger noget uden for byen - men med en meget venlig ejer og pænt og rent. Vi tog en taxi ind til byen og spiste aftensmad på McThai (børnene er trætte af ris) og fik shoppet lidt inden vi tager til Phi Phi i morgen. Vi tog an maxi Tuk Tuk tilbage til hotellet - godt pakket med 2 klapvogne (billed følger).
I morgen skal vi af sted fra hotellet ved 10-tiden - færgen sejler kl. 11 og efter planen er vi fremme kl. 13. Herefter er der så yderlig en sejltur ud til vores resort. Man kan kun komme dertil af vandvejen eller gennem junglen - en vandretur på ca. 1 time.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar