søndag den 9. januar 2011

Lørdag d. 8. januar - Chiang Mai ZOO


Det meste af dagen blev tilbragt i Chiang Mai ZOO. Vi havde valgt denne dag med omhu.... Det var børnenes dag - hvilket betød at samtlige børn med deres forældre var i Chiang Mai ZOO. Udover at det vrimlede med Thai'er - så er det en lidt speciel Zoo hvor man kan køre i bil rundt. Det var en noget stressende oplevelse - mange mennesker og biler overalt.
Det blev alligevel en god dag. Elias fik fodret giraffer og elefanter - og vi fik set hele 3 Panda bjørne.
Der var også tid til leg på legepladsen som var dagens højdepunkt for Elias.
Godt trætte tog vi hjemad kl. 14 - så der var også tid til afslapning og leg inden aftensmaden på hotellet. Godt trætte gik vi alle 4 til køjs ved 9 tiden og sov til kl. 7. Jonathan tager en god lang lur fra ca. 20 til 3-4 tiden - og Elias sover også godt - dog lidt uroligt.
Søndag står den på markedsdag - det starter først kl. 15 - så der bliver tid til leg inden da.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar