fredag den 31. december 2010

En varm dag i Bangkok


I går aftes endte vi på en italiensk restaurant - klokken var omkring 21 inden vi fik mad. Ungerne klarede det godt - men de var noget trætte på vejen hjem. Elias faldt omkuld omkring kl 23 efter et par Byggemand Bob afsnit- Jonathan var kommet i festhumør og sov først kl 1...

I dag sov vi længe. Vi blev nød til at vække Elias 9.45 så vi kunne nå at få morgenmad. Godt mætte begav vi os af sted fra hotellet med kurs mod Grand Palace. Først en tur med Sky Train. Derefter en gå tur hvor der blev tid til is. Vi besluttede os for at tage en Tuk Tuk det sidste stykke. Det var en god beslutning da det tager en evighed at komme frem - både gående og kørende. Vores chaffør kørte pænt og vi kom frem i god behold.

Grand Palace er noget af et tilløbsstykke. Der er gratis adgang for Thaier - så det vrimler med dem. Vi betalte de 350 Bath (70 kroner) for at komme inden for. Jonathan var nu noget opkogt og ville ikke sove, så vi fik ikke set så meget før vi besluttede os for at tage en taxi tilbage til hotellet.

Tilbage på hotellet blev det til en tur i poolen - lidt afslapning og leg på værelset inden afgang til nytårsmiddagen.

Godt Nytår til alle.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar